Aldrig for sent at blive et lykkeligt barn

Terje Forsberg flyttede under opvæksten fra sted til sted i Norge og boede under usle kår sammen med en far, der var alkoholiker og voldelig, og en mor, som var kuet og svag. Ingen hjalp familien eller børnene, og i skolen deltog selv lærerne i mobningen.

Da han var 20 havde han levet på søen i tre år, men blev så sendt hjem med besked om aldrig at komme tilbage. Da var han et vrag, en slagsbror og aldrig ædru. Men en aften, på vej efter hjemmebrændt, slap han fri af bitterheden og hadet efter et liv uden kærlighed.