Mit liv og kirken

Jørgen Vium Olesen fortæller om Helge og hans virke:

Det har været en stor glæde for mig at følge Helge Pahus igennem de mange år, han har virket som præst i Karlslunde Strandkirke.

Dette går helt tilbage til den karismatiske bevægelses spæde begyndelsen i 1970’erne, hvor vi, en gruppe unge kristne fra Huset i Knabrostræde, besøgte Strandkirken, dengang kirken endnu var i en træbarak i nærhed af banen. Dette var Helge Pahus en del af.

Eller da Helge besøgte en “Pris Herren Aften” i Projekthus i Magstræde i centrum af København. Helge har altid været en af de mest åbne og ukomplicerede præster, jeg har kendt. Der har altid været en ægthed og ærlighed over hans liv, som var smittende. Det både når man talte med ham personligt, og når han stod på talerstolen, der var ikke stor forskel!

Ved de store karismatiske stævner i Roskilde Domkirke, hvor vi var en komite, der arbejdede med planlægningen, husker jeg, at Helge blev ked af det, da det blev besluttet, at vi ikke skulle synge sangen: “Hvis jeg var en sommerfugl….”. Man mente ikke, den var passende i Domkirken ved den lejlighed.

Det selvhøjtidelige eller det højkirkelige har altid ligget fjernt fra Helge. Det har også altid været velgørende at være med til de store stævner i Karlslunde Strandkirke, hvor der ofte har været nogle karismatiske forkyndere, som har beriget kirken og tilhørerne med en eller anden nådegave og åndelig velsignelse.

Ægthed og helstøbthed har åbenbart været til velsignelse og inspiration for mange andre, der igennem årene, har fundet vej ind i Strandkirken. Der har været en rig frugt i Helge og Kirstens liv. Kulturkristendom var noget pressen talte om. Karlslunde Strandkirke har igennem mange år været en af de kirker i Danmark, hvor der har været flest kirkegængere til nadver. Dette viser, at de der kom i kirken, var engagerede og der opstod et levende fællesskab af mennesker, der kom hinanden ved, og for hvem Jesus var deres personlige frelser og Herre. Et fællesskab som utvivlsomt har sat sit præg på det lokalsamfund, som de levede i, og stadig lever i.

Hvis vi havde flere præster som Helge Pahus og flere kirker som Karlslunde Strandkirke i Danmark, så ville der ikke være så meget snak om tomme kirker.

Jeg kan varmt anbefale denne bog, som jeg tror, vil være til inspiration og opmuntring for de fleste.