I de seneste årtier har klosteret fået en renæssance i den kristne kirke. Og interessant nok ikke kun i den katolske kirke og den ortodokse kirke, men også i protestantiske kirkesamfund.
Hvordan skal man som protestant forholde sig til munkevæsen, cølibat, tidebønner, et tilbagetrukket liv — her 500 år efter at Martin Luther forlod klosteret og hævdede, at det kristne liv skal leves midt i verden?
Sognepræst Henrik Højlund har tilbragt tolv dage i stilheden i de svenske skove — i Östanbäcks kloster, der hører under Svenska Kyrkan. Her har han været i selskab med Søren Kierkegaard, der ikke har meget til overs for klosteret, men i Kjerlighedens Gjerninger beskriver det som „en barnagtighed”. Der viser sig dog undervejs, at modsætningen mellem Kierkegaard og den kristendom, der praktiseres i klosteret, nok ikke er så stor endda.
Resultatet er blevet nogle indsigtsfulde refleksioner over, hvad der sker, når mennesker vælger at trække sig tilbage og leve i stilheden, i kortere eller længere tid — sammen med brødrene og den Gud, der er kærlighedens kilde og genstand.
Klosteret og kærligheden er illustreret af en af munkene på Östanbäcks kloster, danske Poul Exner.
| Forfatter | Henrik Højlund |
|---|---|
| Udgivelsesår | 2010 |
| Forlag | Boedal |
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.