Hvor lang var tiden , da vi var mindre?

I en blanding af roman og selvbiografi fortæller forfatteren om sin barndom i 50’ernes København, dengang blå gummisko var blå, biograferne havde eksotiske navne som Aladdin og Kinopalæet, drengenes plusfours kradsede, og en champagnebrus kostede 35 øre.

En fortælling med duft af gymnastiksal og skolemad og i selskab med heltene: Louis Armstrong, Guld Harald og baggårdspumaen Otto Brandenburg. Det hele tilsat smagen af jordbær og i lyset fra aftnerne i ferieparadiset hos mormor og morfar.

Fortællingen klipper filmisk mellem et 50-års skolejubilæum og barndommen på broerne i Købehavn i 50’erne.

Hvor lang var tiden, da vi var mindre?

Omtrent så lang som min fiskestang?

Uend’lig snøre, uend’lig line,

uend’lig alting, uend’lig lang.

Nu er den krympet i livets storvask,

og hvem har set den, da den fløj bort?

Jeg kysser bøgen, syrenen blomstrer

og gir mit hastværk det gule kort.

Mellem bogens kapitler har forfatteren skrevet muntre viser om “dengang”, og bagest i bogen er der sat melodier til, komponeret af Werner Knudsen.