Om det så skulle koste mig livet

99,95 DKK

Om det så skulle koste mig livet er en beretning indefra om overgreb og magtmisbrug i Guds navn, om livsfarlig loyalitet, om at være både offer og krænker i en og samme person - og om den svære proces at vove at erkende, hvad kroppen allerede har fortalt: Du skal ud herfra!

Psykolog Irene Rønn Lind skriver i forordet: Om det så skulle koste mig livet er en utrolig, men desværre realistisk historie. Den foregår i Sverige, men kunne være skrevet i mange andre lande - også i dagens Danmark. Beretningen er utrolig ved at være ufattelig og overvældende. Som læser får man lov til at komme med ind bagved hos et menneske, der er offer for en sekt og en destruktiv leder. Man får indblik både i kernen af magtudøvelsen og i, hvad der sker inde i offeret..

Adjunkt Ib Sørensen skriver i bogens efterskrift: Margaretha Sturessons fortælling er forfærdelig og forfærdelig vigtig. Denne bog er en beretning om, hvor galt det kan gå, når man overser tegnene på, at noget er ved at løbe af sporet i et trosfællesskab.

Margaretha Sturesson er mor til fire, veluddannet, energisk og initiativrig, da hun og hendes familie slutter sig til Kristent Center Syd i Höör i Sverige. Fjorten år senere indlægges hun på psykiatrisk afdeling efter et blodigt selvmordsforsøg. Det første halve år overvåges hun 24 timer i døgnet. Halvandet år senere udskrives hun.

Beretningen foregår over en årrække frem til 2008 i en svensk sekt / kristen menighed.

Udgivelsesår: 
2010
ISBN: 
978-87-7068-038-7
Forlag: 
Tema: 
Kategori: 
Status: 
Er normalt på lager